|
Vi tilbyder opstaldning i gode og trygge forhold, i allergi-venlig stald. Stalden er bygget i 2004, boxene er af god størrelse og leveret fra Dane Smeden Nykøbing Mors. Der er vinduer i alle boxe både til staldgangen og ud.
Der forefindes store folde der må benyttes uden tidsbegrænsning i weekenderne, da alle heste kommer på fold efter morgenfodring alle hverdage.
Der er givet wrap i alle boxe når hestene kommer ind fra fold.
Der muges, strøes og fejes når hestene er på fold. Hesteejere medbringer selv foder. Udmugning foregår med maskine. Der forefindes vaskeplads, oplyst ridebane og opvarmet sadelrum/rytterstue. Der er spring materiale til fri afbenyttelse. Mulighed for undervisning, egen underviser er også velkommen.
Der er mulighed for trailerparkering. Der kommer fast smed hver 8. uge, ellers efter behov.
Der er god mulighed for ridning ved skov og strand. Skoven er ca 1 km fra stalden og skridter du der igennem er der 15 min's ridning til vandet.
Alle racer og alle køn er velkomne.
Det eneste du skal er at hygge og ride din hest.
Pernille.
|